Den gode læge og den

skrumpende nationalstat

 

’Stiftelsen’ er tredje bind af Henning Prins’ historiske trilogi om landsbydrengen Tobias’ liv omkring år 1800 – meget mere end en lægeroman

 

Henning Prins: Stiftelsen. 290 sider, ForumDanorum.

 

Med tredje bind afsluttes her den store, farverige og levende romansuite om Tobias, der begyndte som barnebarn af landsbyens kloge kone, ’Heksen’ (bind 1), og via latinskoleårene i den tvivlsomme købstadsgade ’Ramsherred’ (bind 2) nu ender som medicinsk professor ved Københavns Universitet. Alt sammen i løbet af de årtier, der indleder den danske guldalder – men mildest talt lugter af alt andet end guld. 

 

Lugte og lyde står skarpt og umiskendeligt i luften om alle tre bind, men lokaliteterne endnu skarpere i dette sidste: Mens første binds Tingsø og andet binds Godtved var fiktive indbegreber af henholdsvis dansk landsby og købstad sidst i 1700-tallet, er Tobias’ arbejdspladser i dette bind, Frederiks Hospital såvel som ’Stiftelsen’ for fødende kvinder, autentiske institutioner i henholdsvis Bredgade og Amaliegade i Kongens København.

 

Eller rettere sagt: Kronprinsens by. For nation og hovedstad styres jo af den svagsindede Christian den Syvendes søn Frederik, den senere Sjette, i disse år mellem 1801 og 1807. Fra Slaget på Reden til Københavns Bombardement rækker dette bind, og i den korte årrække skifter Danmark fra stormagtsstatus til smånation, om end selvforståelsen af det ikke slog igennem før statsbankerotten 1813 og afståelsen af Norge 1814, ja, for manges vedkommende først efter 1864.

 

Englændernes belejring og bombardement af rigernes hovedstad, mens Kronprinsen – mistænkeligt forudseende, ifølge denne romans interessante synsvinkel – havde forlagt sin egen og kongens residens til Kiel, udgør en detaljemættet og medrivende kulmination på beretningen om Tobias. Her forenes skildringen af den nære, sansede hverdags genvordigheder i en overfyldt, sundheds- og brandfarlig hovedstad med opridsning af de overordnede politiske rammer, der forhindrede forbedringer:

 

Enevælden har overlevet sig selv og reagerer – især efter den franske Revolution – paranoidt tyrannisk på enhver kritisk røst, der opsnappes af det hemmelige politi og dets stikkere. Studenteroprøret på det kollegium, hvor stud.med. Tobias Antonsen først rykker ind i begyndelsen af dette bind, bliver imidlertid ved fuldemandssnak i en tåge af ”haschis”. Jo: Stik imod alle fordomme om 1968erne som misbrugspionerer lærer vi her, at hash allerede var et udbredt nydelsesmiddel blandt akademikere mere end 150 år tidligere!  

 

Persontegningen er farverig, selvom galleriet stort set er sort-hvidt opdelt i gode og onde. Bortset fra et nøgleportræt af den unge Ørsted under forvandling fra pjevset studiekammerat til opdager af elektromagnetismen og tilhænger af borgerskabets nationalromantiske verdensanskuelse, savner jeg den mere psykologiske nuancering, som der f.eks. var tilløb til med kapellanskikkelsen hr. Nilaus i bind 1. Men den robuste karaktertegning letter unægtelig overblikket, ligesom den ’gammeldags’ form med en alvidende fortællers lineært fremadskridende beretning. Begge dele god hjælp til også de svagere eller uvante læsere i alle aldre, som trilogien fortjener mange af.    

 

Romanen imødekommer nemlig interessen for både de historiske forløb og det private livsforløb. Tobias holder sig fra rusmidler og helliger sig studiet af det menneskelige legeme. Herunder den berusende ubekymrede komtesse Alma Ahlefeldts legeme, som han stiftede bekendtskab med i bind 2, og som nu besøger ham i et logi i Nyhavn, mens hendes indflydelsesrige far holder hånden over hans fornyelser af lægevidenskaben.

 

Den unge læge er nemlig mere jordnært, anatomisk og biokemisk videbegærlig end sine håndsky teoretiserende kolleger ved universitetet, så han bliver kendt som fattiglæge, fødselshjælper og feltskær, dvs. kirurg. Og alt det bruger han til de nævnte kollegers fortrydelse på Stiftelsen, i den private praksis i Kompagnistræde samt under bombardementet, hvor han får god hjælp af overjordemoderen Johanne – ung og køn og helt anderledes seriøs end den livslystne Alma.

 

Med det dramatiske valg mellem to skønne kvinder slutter sagaen om Tobias, indvandrerbarnet født uden andre chancer end sit kvikke hoved og tilliden til sund fornuft og erfaring. Og med den saga slutter også panoramaet af Danmark i nogle afgørende årtier mellem (over)tro og oplysning, mellem selvpunkterende stormagtspolitik og fortrængt nationalt mindreværdskompleks. En læsevenlig og sprællevende fortællings-trilogi, spækket med livfulde detaljer og historisk overblik – og fuld af aktuelle paralleller.

 

Søren Vinterberg  

 

Forside  Arkiv