En hat på en pind
 

Den amerikanske hær har myrdet en playboy ved navn Osama bin Laden i hans store hus i den moderne universitetsby Abbotabad

Uden fjendebilleder kan en repressiv stat ikke fungere. Derfor var det en gave til præsident George W. Bush, da fritidsguerillaen og playboyen Osama bin Laden påtog sig skylden for attentatet på de to tårne ”World Trade Center”, der styrtede i grus den 11. september 2001. Det førte til et temmelig hovedløst bombardement af forskellige grotter og huler i det afghanske bjerglandskab, hvor der nok er røget en del geder, får og hyrder med i købet.
   Siden kom der andre boller på suppen, for de amerikanske hensigter var slet ikke at gøre det af med Osama bin Laden, men derimod at sørge for forsyningssikkerhed langt ud i fremtiden, hvorfor USA med allierede (Danmark, f.eks.) angreb Irak, hvor én af Vestens bedste venner sad som diktator, den berygtede Saddam Hussein, der så langt fra at være ven med Al Queda, som Osamas organisation hed, faktisk var direkte fjendtligt indstillet.
   Men hvor længe kunne Saddam blive siddende som garant for Vesten? Der var kedelige tendenser til at det shia-muslimske flertal kunne finde på at gøre oprør, ja, der var faktisk et stort oprør, som Hussein i ro og mag fik lov at gøre det af med i strømme af blod, men hvor længe kunne styret holde, når Iran lå ved siden af og støttede Shiaerne.
   Så angrebene på såvel Irak som Afghanistan var af ren logistisk art, idet Bush også ønskede at erobre Iran, så der blev en brun banan fra Afghanistan til Irak, hvor olie og gas frit kunne flyde over i olieselskabernes supertankere. Og selv om Afghanistan ikke selv er en oliestat, så er den det centrale trafikknudepunkt i Asien og derfor måtte Vesten beherske landet, så fremtidige transporter af olie og gas fra de centralasiatiske republikker kunne nå de energitørstende vestlige lande.
   Nu har USA så uden at stille Osama bin Laden for en dommer brutalt henrettet ham og dermed skabt et slidstærkt martyrium, der nok skal vise sig at få betydning for unge fanatikere.
   På CNN, der nærmest dryppede af dødseufori, oplistede man alle de ugerninger, Osama bin Laden stod bag. I grunden var listen ikke så lang, Osamas dæmoni taget i betragtning, og desuden har han sandsynligvis aldrig haft noget med planlægningen og udførelsen af disse terrorhandlinger at gøre. Mange af dem var udpræget lokale, som vi har set det i Indonesien og Nordafrika m.v.. Men Al Queda har fået og påtaget sig skyld for en del. Men mon ikke bin Laden har siddet ned til sine drabelige ugerninger?
   Det, der er så uheldigt, er, at Osama bin Laden har alle de egenskaber, der skaber en sand martyr: En høj, slank mand i lange gevandter, et strålende smukt ansigt med store, klare øjne, langt hår og en langtfra martialsk udstråling. Jævnfør Jesus og Che Guevara. Når man så ham sidde med sin forgyldte kalashnikov, kunne man tydeligt se, at det ikke var et redskab, han var vant til at bruge.
   Så oliemilliardæren Osama bin Laden, der blev henrettet i sit palæ i Pakistan, fjernt fra krigsskuepladserne, sidder nu sammen med de andre martyrer i Paradis og venter på at blive hævnet. Qui bono? Hvem gavner det?

                                                                                                Henning Prins

Ja, tak, jeg vil gerne have nyhedsbrev fra Kritisk Portal KLIK