Angst og uvidenhed

”Lykkepiller” kalder såkaldte eksperter, videnskabsfolk og læger alle slags angstdæmpende mediciner i et forsøg på at stemple dem som ”narkotika”

Alle erfaringer viser, at når lovgivningen forsøger at forbyde enten nydelsesmidler eller nervemediciner, så skaber de et gunstigt marked for kriminelle forhandlere. Det blev særligt tydeligt under spiritusforbuddet i USA, hvor spritsmuglingen skabte kolossale gangsterimperier, der siden med deres forbryderisk erhvervede formuer blev en betragtelig del af det amerikanske økonomiske establishment.
   På den måde er den grasserende nypuritanisme inden for det danske sundhedsvæsen med dertil grænsende kvaksalvere og sundhedsapostle af enhver art nu i færd med at skabe nye markeder for de traditionelle pushere, der tidligere havde hash, kokain, heroin og ecstacy på ordrelisten. For god ordens skyld skal det tilføjes, at der blandt narkomaner altid har været et vist marked for nervemedicin, forståeligt nok. Nu kan man risikere at tvinge almindelige mennesker med panikangst etc. til købe helt almindelig nervemedicin på det sorte marked til en betragtelig overpris.
   Især er beroligende medicin som Diazepam m.m. i søgelyset. De samtaler, jeg i tidens løb har ført med især kvindelige medicinere, viser en afgrundsdyb uvidenhed om, hvor nødvendige disse nervemediciner kan være, blandt andet som et led i kampen mod alkoholmisbrug og selvmordstendenser.
   Det er kun af sensationelle grunde, journalister har døbt de piller, der indeholder det neurale signalstof Serotonin, for ”lykkepiller”. Det antydes, at der er knyttet eufori til indtagelsen af dette stof, hvad der er helt hen i vejret, i det Serotonin er et i hjernen naturligt forekommende signalstof. Hvis dette stof mangler, kan det føre til alvorlige depressioner. Raske med en naturlig produktion af Serotonin vil ikke kunne mærke nogen forskel, hvis de indtager stoffet.
   Derfor er det forkert, når det i rubrikken over ”forskeren” Peter Lacours artikel om stofbrug og misbrug i Information november 2011 står ”men spiser raske f.eks. lykkepiller, bliver de pågående, selvpromoverende og zappende”.  
    Serotonin er neutralt, når det ikke er et mangelstof, og påvirker derfor ikke den der indtager det i hverken den ene eller anden retning.
   ”Lykkepiller” er kommet til at dække over et meget større antal psykosomatiske produkter end Serotonin såsom Ritalin, Diazepam m.v. Og desuden, ærlig talt, hvem har oplevet eufori ved at indtage Betablokkere, som Peter Lacour påstår?
   Er det for at fremme sin karriere, at Peter Lacour med sin temmelig usammenhængende og på visse punkter direkte vildledende artikel vil starte en heksejagt på psykisk syge?
   Vi véd desuden også erfaringsmæssigt, at kriminalisering af et stof fører til, at mange mennesker, som ellers ville kunne føre et nogenlunde velreguleret liv, nu risikerer at komme i politiets søgelys, fordi nypuritanisterne tvinger dem til at søge tryghed hos narkotikasælgerne, der med glæde vil tage et hvilkensomhelst stof på programmet, uanset om det er farligt eller ej, hvis det er efterspurgt.
   Hvad jeg har savnet, når jeg har læst disse hetzartikler, er noget viden om, hvorfor flere og flere mennesker føler det nødvendigt at bruge disse mediciner. Det er nedslående at læse skråsikre udtalelser om ”misbrug” fra velbjergede og raske mennesker, der kan nøjes med at spise en gulerod for at føle sig veltilpas, mens så mange, ikke mindst professionelle soldater, må lide alle helvedes kvaler på grund af Post Traumatisk Stress  Syndrom.   

                                                                                Henning Prins

Forside  Tidligere ledere  Arkiv