Den lyriske eftertanke

 

Forfatteren Vagn Predbjørn Jensen, der har skabt sig et stort publikum gennem sine psykologisk indtrængende og billedrige romaner, har udsendt en fin lille skitsebog, der viser sammenhæng i fortællemåden og giver et kig ind i digterens værksted. Det er små forløb, strejftanker og lyriske indfald, der glimter henover siderne og på én gang afslører dybde og nærhed og samtidig blå tankefjernhed.

 

                    Vindens vemod

 

Vinden syder sagte i granerne. Ingen anden lyd er lige så vedholdende og vemodig. Nu er jeg stærk nok til at udholde den. Da jeg var barn, følte jeg trang til at flygte fra den, men hvorhen? Søndag eftermiddag. Alene hjemme. Hvis nogen tilmed spillede på harmonika i det fjerne, satte gråden sig kvælende i halsen. Jeg anede, hvorfor nogle kunne drukne sig i mosehuller, der var lige så mørke og triste som deres øjne.

 

 

Dette typiske lille stykke vakte straks genklang hos mig, der blev mindet om de angreb af melankoli, man som barn pludselig kunne blive ramt af. Som om vi mennesker er født med en nostalgi, endnu inden vi har noget at længes tilbage til.

Hele bogen er vellykket, også fordi den er så dejlig fri og upretentiøs. Vagn Predbjørn Jensen kan få ordene til at virke som om de kommer helt uanstrengt direkte fra hjertet. Det gør de også, helt sikkert, men kunstneren har været ind over, og netop denne strenge bedømmer skaber det legende lette. Vagn Predbjørn Jensen har skrevet sig ind i rækken af store danske forfattere og vi må glæde os over denne bog, som han har skrevet trods alvorlig sygdom.

                                                                  Henning Prins                                                                                  

Vagn Predbjørn Jensen: Glimt. 137 s. 225,- kr. Tiderne Skifter