Den rene æstetik og dog
|
|
Vi kender ham alle
sammen. Den tjekkisk-franske kunstner Alphonse Mucha. Han er én af de
ypperste repræsentanter for den ud over alle grænser pyntelige Art
Noveau, der med sin til det vamle grænsende sødme også rummer en
fortryllende råddenskab, hvis odeur blander sig med den forførende
duft af de sig elegant slyngende blomsterranker i billederne. Hans
plakater med Sarah Bernhard hænger alle vegne, også i danske hjem. Og
i 1968 var han et forbillede for enhver, der lavede pladeomslag til den
sejrende rockmusik. Tænk bare på ”Steppeulvenes” debutalbum. I det
hele taget var hele perioden med ungdomsoprør præget af Art Noveau,
hvad der fortæller lidt om denne genres mærkelige blanding af æstetik
og skjulte politiske budskaber.
Disse bemærkninger kunne godt lyde lidt kritiske, men sandheden er, at
også jeg er faldet for Art Noveau. Pladask. Allerede min mormors
bibliotek med de mange bind med ekstremt dekorativt slyngede blomster
omkring et hul ind til en anden verden præget ind i lærredet, betog
mig fuldstændigt.
Nu kommer Aschehoug med noget nær den ultimative bog om Mucha, et sandt orgie i dekorativ skønhed med et pikant islæt af, ja, kvindelig ynde, hvis man nu vælger ikke at kalde det noget andet. Og med massevis af tekst fra kyndige folk, som man evt. kan læse.
Art Noveau har for mig været interessant også fordi dens kælenhed og imødekommenhed over for hvad vi måske kunne kalde publikums krav om pirrende, ufarlig sansetilfredsstillelse er et forvarsel om, hvad der var på vej i den kunst, der blev til politisk massepåvirkning. Stalins og Hitlers kunstopfattelse har ved nøjere eftersyn meget at takke Art Noveau for, men det har såmænd også de demokratiske massemedier. For hvis vi ser nærmere på de budskaber, Muchas og andre art noveau-kunstneres værker rummer, så er de i høj grad præget af højstemt nationalisme og heltedyrkelse. Det ædle menneske træder frem i forførende skønhed, og der er ikke langt til fortidens helgenbilleder. Karl Larssons store maleri ”Midvinterblot”, der er en hyldest til Nordens fortid, har jo også vakt debat efter anden verdenskrig fordi den mindede så meget om nazisternes dyrkelse af det ariske. Mucha, der var fra Brno i Mähren, har lavet et tilsvarende, der desværre ikke er til at reproducere i avisen, der hedder ”Det slaviske folks apoteose” og som viser den slaviske ”genius” som en Jesus-skikkelse.
Men skidt med det, når man nu gerne vil forføres. Og hvem vil ikke det? Så kast dig, kære læser, over ”Mucha”, men husk, at det er sundere at se på konditorens kager end at spise dem. Nå, hurtigt ned til bageren...!
Henning Prins
|
Døgnets dejlige damer fra morgen til aften
Lidt af en satsning |
Alphonse Muchat. Af Sarah Mucha. Indbundet, 160 s. 299,00 kr. Aschehoug
Jeg vil gerne have
nyhedsmails
kritiskportal@mail-online.dk
