Dragsdahl og retsfølelsen 10.08.2010  

Der er sat en indsamling i gang for at hjælpe Jørgen Dragsdahl med at betale de uhyrlige omkostninger, sagerne mod Bent Jensen har kostet ham. Den støtter jeg naturligvis, men jeg synes, denne sag på forbilledlig vis peger på, at retfærdighed kun kan opnås ved hjælp af penge, og at mindrebemidlede, (og det er flertallet af befolkningen, når det gælder udgifter til at føre retssager), derfor ikke kan få satisfaktion i en dansk retssal, selv om dommeren og nævningene finder anklagerne ubeføjede og tilmed idømmer den injurierende part både at dække nogle af sagens omkostninger plus at betale en bøde.

Det er en ældgammel dansk politik, der siden 1700-tallet har haft til formål at afholde almindelige mennesker fra at føre retssager mod hinanden, i det man fra de højere juridiske lag har resolveret, at det spilder rettens tid.

Et fint eksempel på denne politik så vi, da entertaineren og instruktøren Erik Clausen blev frikendt for at have kaldt rockeren Jønkes bøger for fordrejede og løgnagtige. Clausen kunne i retten ikke begrunde sine udsagn, men blev alligevel frifundet. Desuden har vi haft stribevis af sager mod især politikere fra Dansk Folkeparti, der helt klart har udtrykt sig imod den gældende racismeparagraf, men stort set alle er blevet frifundet. Altså, hold det almindelige rak ude af retssalene, så mere væsentlige ting kan komme på tapetet.

Og hér kommer min anke ind: ved at samle ind til Dragsdahls retsudgifter sættes en præcedens, der vil gøre det endnu nemmere for dommerne at gøre det svært for dem, der søger retfærdighed ved domstolene. De kan jo bare samle ind bagefter, ikke sandt?

Men nu er vi jo ikke alle Jørgen Dragsdahl eller Jønke og har derfor ikke et stort bagland at appellere til, så hvis vi skulle blive udsat for grov belyvning, og det sker hele tiden, ja, så må vi synke klumpen og bære skammen eller vælge at gå fallit.

Derfor ville det måske være en idé, hvis de indsamlede midler blev brugt til at rejse sag mod domstolene for at straffe uskyldige, der søger retfærdighed netop hos domstolene. For dommeren skulle selvfølgelig have pålagt Bent Jensen at betale alle udgifter i forbindelse med retssagen.

Principielt burde alle have mulighed for at føre civile søgsmål, uden at sætte sig i bundløs gæld, for almindelige mennesker har meget ofte behov for at føre sager mod myndighederne. Og derfor, netop derfor, er det usandsynligt, at det sker.

Men en retssag om Dragsdahls urimelige gældsbyrde, påført ham af en skruppelløs koldkriger med uanede reserver, burde kunne føres med held. Og vi vil samtidig få udstillet, at retten kun er for de rige!

 

                                                          Henning Prins

 

Støt Jørgen Dragsdahl: http://www.jorgendragsdahlforeningen.dk/