|
Ebbe er en flod
Ebbe Kløvedal Reich
var så levende iblandt os, så kendt og afholdt, så brændende optaget
af, hvad der skete, var sket og kunne ske, så vel det tænkelige som
det aldeles utænkelige. Han var belæst og selv så flittigt skrivende,
at han har sat præg på alt og alle, næppe kun i sin samtid. Suzanne
Brøgger udtalte i sin tale for ham, da han modtog Otto Gelsted-prisen i
2004: "Ebbe Reich er den mest markante tænker og talsmand for
ungdomsoprørets Danmark gennem mere end tredve år." Det er dog
noget! Hun tilføjede, at uden Ebbe havde Danmark set anderledes ud. Karakteristisk var hans
tillid til livet, håbets aldrig svigtende dimension, hans tro på
fællesskabet som noget afgørende og hans legendariske elskelighed. I
tidens løb er der næppe det, Ebbe Kløvedal Reich ikke har
beskæftiget sig med: Vietnam, Russeltribunalet (der ville dokumentere
USA's krigsforbrydelser i landet), Christiania, Askovkrisen i 1970.
Grundtvig ikke at forglemme. Og så udgav han
allerede i 1973 sammen med Henning Prins den enestående utopi
"Langelandsmanifestet", hvor man forestiller sig et Danmark
ført tilbage til et samfund af bopladser, opbygget fra neden af
mennesker, der vil det bedste for hinanden! Det fantasifulde lille værk
blev modtaget med "mild overbærenhed af
både højre og venstre", men blev ikke desto mindre
forløberen for "Oprør fra midten". I dag er pamfletten en
bibliofil sjældenhed. Denne smukke mindebog,
"Kampen mod svampen" (med en skjult hilsen til Hørup) rummer
utallige venskabserklæringer og vidner om påvirkninger med
betragtelige faglige og menneskelige konsekvenser. Sprogforskeren Erik
Skyum-Nielsen leverer en interessant gennemgang af Reichs sprog, der som
denne mindebog har særdeles mange facetter. Det er blevet
karakteriseret som et "ukrukket og gemytligt dansk", hvilket
kunne forklare, at Poul Borum aldeles ikke brød sig om Reich. Nogen
sprogekvilibrist var han aldrig. Som forfatteren Suzanne
Brøgger bl.a. sagde i begrundelsen for at Akademiet gav Ebbe Otto
Gelsted Prisen: ”Ebbe Reich har gennemskrevet hele Danmarkshistorien i
et hav af fortællinger fra fordums istider. Men ser man nærmere efter,
vil det vise sig, at den ’danske ånd’, han inkarnerer, måske i
virkeligheden er Alexandrinsk eller at den kommer fra universets
fjerneste solsystem: Hypateia, som nok mere er en poetisk planet end et
reelt politisk alternativ. Men det er jo også
poesien, vi vil honorere.” Brita Haugen er et
andet fint eksempel på inspiration på højt plan. Ud fra "Rejsen
til Messias" fortsætter hun med kompetence Reichs tanker om det
kvindelige i religionen og kroppens betydning. Ebbe Kløvedal Reichs
personlige fremtoning lyste af en naturlig myndighed, fjern fra de
fleste skriftkloges. Sprogligt skabte han bevaringsværdige
formuleringer: "Folkestyre
uden folk er bare styre!" Og "den bøvede, danske
normal-ateisme". På et tidspunkt kaldte han sig selv en
"tøvende socialist". Senere udtalte han dog, at han ikke
fandt "noget sprog, der bedre end det kristne kunne tale om det
irrationelle og uforståelige". Han slog sig fast som
en uforfærdet og engageret historiefortæller, blev en helt ny type
krønikeskriver med stor, folkelig udbredelse. Og hans 12 Mands-minde
foredrag i 2004 på Vartov må nødvendigvis blive en del af næste
udgave af "vores" kulturkanon. Kun trist, at omslaget, sin
ihærdige symbolik til trods, er upoetisk og uskønt og ikke en fornem,
åndfuld afdød værdigt.
Runa J. Kähler Knud Munck og Helge
Rørtoft Madsen (red.) "Kampen mod svampen. Facetter af Ebbe
Kløvedal Reich. 360 sider, 268 kr. Forlaget Politisk Revy. |