Ebbe er en flod

(Foto: Henning Prins)

Ebbe Kløvedal Reich var så levende iblandt os, så kendt og afholdt, så brændende optaget af, hvad der skete, var sket og kunne ske, så vel det tænkelige som det aldeles utænkelige. Han var belæst og selv så flittigt skrivende, at han har sat præg på alt og alle, næppe kun i sin samtid. Suzanne Brøgger udtalte i sin tale for ham, da han modtog Otto Gelsted-prisen i 2004: "Ebbe Reich er den mest markante tænker og talsmand for ungdomsoprørets Danmark gennem mere end tredve år." Det er dog noget! Hun tilføjede, at uden Ebbe havde Danmark set anderledes ud.

Karakteristisk var hans tillid til livet, håbets aldrig svigtende dimension, hans tro på fællesskabet som noget afgørende og hans legendariske elskelighed. I tidens løb er der næppe det, Ebbe Kløvedal Reich ikke har beskæftiget sig med: Vietnam, Russeltribunalet (der ville dokumentere USA's krigsforbrydelser i landet), Christiania, Askovkrisen i 1970. Grundtvig ikke at forglemme.

Og så udgav han allerede i 1973 sammen med Henning Prins den enestående utopi "Langelandsmanifestet", hvor man forestiller sig et Danmark ført tilbage til et samfund af bopladser, opbygget fra neden af mennesker, der vil det bedste for hinanden! Det fantasifulde lille værk blev modtaget med "mild overbærenhed af  både højre og venstre", men blev ikke desto mindre forløberen for "Oprør fra midten". I dag er pamfletten en bibliofil sjældenhed.

Denne smukke mindebog, "Kampen mod svampen" (med en skjult hilsen til Hørup) rummer utallige venskabserklæringer og vidner om påvirkninger med betragtelige faglige og menneskelige konsekvenser. Sprogforskeren Erik Skyum-Nielsen leverer en interessant gennemgang af Reichs sprog, der som denne mindebog har særdeles mange facetter. Det er blevet karakteriseret som et "ukrukket og gemytligt dansk", hvilket kunne forklare, at Poul Borum aldeles ikke brød sig om Reich. Nogen sprogekvilibrist var han aldrig.

Som forfatteren Suzanne Brøgger bl.a. sagde i begrundelsen for at Akademiet gav Ebbe Otto Gelsted Prisen: ”Ebbe Reich har gennemskrevet hele Danmarkshistorien i et hav af fortællinger fra fordums istider. Men ser man nærmere efter, vil det vise sig, at den ’danske ånd’, han inkarnerer, måske i virkeligheden er Alexandrinsk eller at den kommer fra universets fjerneste solsystem: Hypateia, som nok mere er en poetisk planet end et reelt politisk alternativ.

Men det er jo også poesien, vi vil honorere.”

Brita Haugen er et andet fint eksempel på inspiration på højt plan. Ud fra "Rejsen til Messias" fortsætter hun med kompetence Reichs tanker om det kvindelige i religionen og kroppens betydning.

Ebbe Kløvedal Reichs personlige fremtoning lyste af en naturlig myndighed, fjern fra de fleste skriftkloges. Sprogligt skabte han bevaringsværdige formuleringer:   "Folkestyre uden folk er bare styre!" Og "den bøvede, danske normal-ateisme". På et tidspunkt kaldte han sig selv en "tøvende socialist". Senere udtalte han dog, at han ikke fandt "noget sprog, der bedre end det kristne kunne tale om det irrationelle og uforståelige".

Han slog sig fast som en uforfærdet og engageret historiefortæller, blev en helt ny type krønikeskriver med stor, folkelig udbredelse. Og hans 12 Mands-minde foredrag i 2004 på Vartov må nødvendigvis blive en del af næste udgave af "vores" kulturkanon. Kun trist, at omslaget, sin ihærdige symbolik til trods, er upoetisk og uskønt og ikke en fornem, åndfuld afdød værdigt.

                                                                                  Runa J. Kähler

Knud Munck og Helge Rørtoft Madsen (red.) "Kampen mod svampen. Facetter af Ebbe Kløvedal Reich. 360 sider, 268 kr. Forlaget Politisk Revy.