Bøger: Forfatteren Bjarne Segefjord har gjort alle læsende mennesker en stor tjeneste. Han har genopvakt digteren Nis Petersen fra det limbo, hvor han usynlig for det litterære Danmark vegeterede som en ikke alene glemt, men måske også ildeset forfatter.
   Selv om bogen kun er på 186 sider, er det en vældig fortælling om et menneske, der betalte den højeste pris, en digter kan betale, nemlig at være tro mod sig selv. Og at være tro mod sig selv betyder ikke mindst at være tro mod det, der også er en ubehagelig sandhed om egen person og motiver. Det kræver mod, og mod, det havde Nis Petersen. Han turde være alt det, pæne mennesker bestemt ikke synes om, en drukkenbolt, vagabond og i evig pengetrang.
   Og hans frimodighed stødte mange pæne anmeldere på manchetterne, så deres moralske kvababbelse totalt overskyggede den intense, syngende og lyriske skrift, hvormed Nis Petersen blotlagde ikke blot sin egen sjæl, men tegnede et billede af mennesket, som det er; altså et billede af os alle sammen.
   Bjarne Segefjord har virkelig gravet dybt i både Nis Petersens sjæl og i hans liv og levned, så vi endelig får en fyldestgørende beskrivelse af en af Danmarks betydeligste digtere, som af de samme pæne mennesker, der laver antologier over dansk litteratur og diverse kanoner, helt er udeladt af litteraturhistorien. Det er Bjarne Segefjord med rette harm over, og han skåner ikke de blinde, moraliserende litterater, der har kastet Nis Petersen på møddingen.
   Det lykkes Segefjord på forbilledlig vis at fremvise digterens værk i sammenhæng med hans dramatiske livshistorie, hans stærke kærlighedslængsel og hans livsledsagere, der måtte gå mange trælse mil både i overført betydning og på virkelighedens forblæste landeveje.
Det er det helt rigtige tidspunkt at genintroducere Nis Petersen, nu, hvor både modernismen, senmodernismen og nymodernismen efterhånden er ved at smuldre som de alt for fortænkte projekt, det var og blev. Det læsende folk vil have rigtige fortællinger, skrevet af rigtige levende mennesker, der føler smerte og glæde.
   Og Nis Petersen kan alt det, vi begærer: Fortælle en stor historie (Sandalmagerens gade, Spildt mælk), digte, der både flænser digterens og vores sjæl og hymner, der får os til at glæde os over det liv, vi er blevet givet. Gid denne bog, der er spændende som en roman, og gid Nis Petersen vil få alle de mange læsere, de fortjener.