En søgende sjæl

Pia Tafdrup

 

Der skal mod til at indlede et litterært værk med et stort H.C. Andersen-citat, for det kan koste dyrt at blive sammenlignet med denne digter, der er så stor, at vi endnu ikke helt har fattet omfanget af hans værk. Og det er sandelig et godt citat, det, vi alle kender så vel, ”O reise, reise!”.

Men Pia Tafdrup slipper godt fra det i sin nye digtsamling ”Trækfuglenes kompas”, en meget malende og velvalgt titel. Allerede det første store prosadigt ”Hjemmefra” slår tonen an og er vel også samlingens bedste digt, idet vi hér får en fortælling om digterens evige søgen efter sig selv, sin identitet, som det hedder på moderne.

For vi rejser jo ikke bare ud, vi rejser også ind i os selv. Vi oplevede det fornylig i Naia Marie Aidts rejse ud til New York og ind til sig selv.

I ”Hjemmefra” forsøger digteren at se ude fra det indre, hjemmet, det velkendte og kæmpe med det oprør, det er at flytte hjemmefra, indtil hun fandt en ægte digterisk løsning, nemlig at fantasien ingen grænser sætter, når man begynder at skrive sorte tegn på det kridhvide og frygtindgydende papir.

Pia Tafdrup er uforfærdet, når det gælder at gøre små ting betydningsfulde, at tage sig selv og sine anelser alvorligt, og det er mærkeligt befriende, for netop dér taler hun tilsyneladende om sig selv, men det er os alle, hun beskriver.

I ”Portens filosofi” får Tafdrup sat spids på tankerne, for nedenunder den store rejse, vi alle deltager i, som H.C. Andersen siger det i citatet, lurer både trangen til at rejse mod livet og mod døden, menneskets stærkeste drifter:

 

                   Portens filosofi
 

                 Porten står åben ----

                    en parentes, en tærskel,

                       et afsæt,

                    en indgang til verden

                     eller udgang.

                     Skal livet

                     have en chance

                     eller døden

                             en mulighed?

                     Noget lægges bag, måske

                     slår porten i

                       for altid.

                    Andet venter forude,

                     om det er Paradis

                    eller helvede vides ikke. Kun

                    at det uforudsete

                             kommer i møde

                    som hvid musik eller sort.

 

 

Det er dejligt levet liv, der emmer op fra siderne, tvivl og tanker og alle de store og små ting, livet består af, og som kun kan indtræde i deres sande væsen, hvis en digter rører ved dem. Det har Pia Tafdrup gjort.

                                 Henning Prins                                                                                              

 

Pia Tafdrup: Trækfuglenes kompas. Digtsamling. Gyldendal                         

 

Forside Boganmeldelser  Arkiv