Grundtvigs Kirke - og manden, der byggede den
|
Manden bag den
imposante Grundtvigs Mindes Kirke, i daglig tale Grundtvigskirken,
arkitekten, designeren, ingeniøren, kunsthåndværkeren og maleren
Peder Vilhelm Jensen-Klints betydning for dansk formgivning og
arkitektur er umiskendelig. Kun få har indtil nu begivet sig ind på
det kæmpearbejde, det er at kortlægge denne myreflittige mands næsten
altomfattende værk. Men nu foreligger, hvad der vist må anses for at
være den endelige beretning om hans værk. Det er arkitekten
Thomas Bo Jensen, der lægger en formidabel billedbog på bordet.
Omslaget er prydet med P.V. Jensen-Klints næsten japanskudseende logo
og kirken i skarpt modlys, hvad der får dens karakter af at være lavet
som i et stof tydeligt frem. Og inde i bogen myldrer det med
vidunderlige billeder fra Jensen-Klints værksted. P.V. Jensen-Klint havde
mange idéer til byggerier, men først og fremmest havde kirkebyggeriet
hans store interesse. Det havde han ikke så meget held med, fordi hans
stædige fastholden sine principper om gedigent håndværk og hans
trofasthed overfor den kulturelle arv gjorde mange bygherrer
betænkelige ved at entrere med ham. Hans stejlhed og skarpe tunge
skaffede ham desuden fjender, der lagde ham hindringer i vejen. Til
gengæld må det siges, at han kunne samle trofaste venner omkring sig,
der bar igennem sammen med ham, hvad der var afgørende for, at
bygningen af den store katedral blev gennemført. Uden Jensen-Klints
helt usædvanlige stædighed og befolkningens stadige støtte var dette
imponerende mindesmærke for Grundtvig aldrig blevet til noget. Vi har
jo alle set hvordan projekter, der er underkastet offentlighedens
kritik, gang på gang løber ud i sandet. Men Jensen-Klint
opnåede at få befolkningen til at føle, at de selv var med til at
rejse kirken og utallige er de småslanter, fattigfolk har ofret og som
tilsammen udgjorde den pengestrøm, der gjorde kirkebyggeriet muligt.
Staten og store mæcener har bidraget med deres, men til syvende og
sidst var det Jensen-Klint og det danske folk, der rejste den bygning. Det er et virkelig
klargørende arbejde, Thomas Bo Jensen har lavet, så vi kommer igennem
alle de mange aspekter af såvel Jensen-Klint selv som de mange
forskellige veje, han gik for at nå sine mål. For bag Jensen-Klints
formsprog lå teorier, der baserer sig både på matematiske formler,
hvor ”keglesnittet” klart er den mest betydningsfulde, men også på
teorier om hvordan nye former for byggeri skal forbinde sig med
fortidens håndværksmæssige kunnen og ældre tiders formgivning.
Jensen-Klint havde klare visioner om et nationalt Danmark, hvor
fortidens dyder gik hånd i hånd med fremtidens videnskabelige
tænkning. For den, der for alvor
vil vide noget om disse ting, er bogen en guldgrube. For den, der vil
have et overblik og en indføring i en spændende overgangstid i
Danmarkshistorien, hvor nye og gamle former lå i strid med hinanden, er
de mange billeder og tegninger et must. Det er en ordentlig moppedreng
med 800 illustrationer, en bedrift, der kun har kunnet lade sig gøre,
fordi danske fonde har været til lommerne. Tak for det! Og tak for en
prægtig bog om en mærkelig mand. Thomas
Bo Jensen: P.V. Jensen-Klint. Fremragende fotograferet af Ole Meyer. 456
s. 560,- kr. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag
|
P.V. Jensen-Klint sagde altid, at en bygning skulle have ”klump”,
altså at materialets tyngde skulle fremgå af den arkitektoniske
løsning. Og Grundtvigskirken har unægtelig ”klump”. Fotografen har netop ved hjælp af kontrasten fremhævet den tilstræbte ensartethed i materialet. En bygning skulle fremstå ”Som i ét stof.” |
|