|
Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening er et selvgroet organ, der ikke hviler på noget lovgrundlag. Det er stille og roligt blevet kommunernes fælles repræsentant over for de kommunalt ansatte lønmodtagere, der indgår overenskomster med KL. Også på en lang række andre områder er KL blevet det organ, der udtrykker de samlede kommuners vilje. Og mærkeligt nok ser det ud til at lønmodtagerorganisationer og andre forhandlere er godt tilfredse med at have KL som modpart. Man kan sige, at det altid er bekvemt at have det hele samlet under én hat, og den slags må vi nok se i øjnene, at alle større organisationer har sans for. Det er godt at kunne mødes uden for verdens larm og tummel og forhandle sig til rette; det har ledere af enhver art altid syntes. Der er imidlertid nogle problemer omkring Kommunernes Landsforening. Og et af dem er, at KL ikke er en demokratisk forening, men kun udtrykker, hvad de to største politiske blokke i Danmark sådan kan blive enige om. Og det er ensbetydende med en undertrykkelse af de mennesker, der har stemt til kommunevalgene på en anden dagsorden end den, S og de borgerlige kan forhandle sig til rette om. Lad os tage en ret almindelig situation i en dansk kommunalbestyrelse: Der har været valg, og kommunalbestyrelsen skal konstituere sig med en borgmester, udvalgsposter osv. Og som det tit sker, så er der aktører med i spillet, der ikke findes landspolitisk, som oftest borgerlister, skabt omkring særlige problemstillinger i de enkelte kommuner. Nuvel, man bliver så enige om, hvem der skal være borgmester osv efter langvarige studehandler, og også borgerlisten får nogle lunser, der skal tilgodeses. Borgmesteren bliver udpeget, og alt skulle være godt. Men så kommer det demokratiske problem! For selv om den enkelte kommune nu er nået til enighed om at de lokale hjemmehjælpere skal have noget mere i løn, hvad der kunne være et krav fra borgerlisten, så kan det desværre ikke opfyldes, fordi den ikke-folkevalgte Kommunernes Landsforening, der er en i luften frit svævende organisation, ikke vil anerkende at den enkelte kommune fører sin egen lønpolitik. Ergo er borgerlistens stemmesedler ikke det papir værd, de er trykt på, borgernes indflydelse er smidt i papirkurven, en ikke-demokratisk organisation har sat en demokratisk ud af spil. Kan det være lovligt? Er det repræsentativt demokrati at bruge en topstyret organisation til at knægte de lokale kommunalbestyrelser, der i forvejen har svært ved at bevare den demokratiske troværdighed. Èn ting er regeringens feje politik med at trykke uspecificerede besparelser ned over kommunerne (I må selv om, hvad I vil spare på, men I skal spare så og så meget), hvad der fører til nedbrydning af vedligeholdelsessektor og omsorg, noget andet er at have et organ, der er direkte udemokratisk og uden mandat. Og dette ikke-valgte organ truer nu med en helt igennem ulovlig manøvre, nemlig en lock-out mod Sosu- og FOA-folkene. Det er topmålet af fræk kynisme, og nu må det være på tide at fagforbundene ser bort fra det rationelle og begynder at se på det demokratiske. En organisation, der ikke har mere at stå på end en lokal bridgeklub, opkaster sig til repræsentant for samtlige kommuner og indgår lønaftaler på alles vegne. Stangulovligt! Og så truer de fandengalemig med lock-out! Få lige fingeren ud, Sosu’er og Foa’er og fortæl jeres tillidsmænd m/k, at det kniber med tilliden!
Henning Prins
|
