Jeg foretrækker at tro, at Aase Schmidt er et menneske, der skriver af et ærligt hjerte. Fem ”almindelige” mennesker bor i en beboelsesejendom på Frederiksberg og lider lidt af ensomhed. Nede på pladsen foran ejendommen residerer den helt ualmindeligt ejegode grønthandler Majid, der er udstyret med usædvanlige evner til at føle, og føle med, andre mennesker. En evne, der får ham til at beslutte at trykke på sin åndelige remotekontrol, så de stakkels ensomme får nogle godhedsstråler, der straks får dem til at komme hinanden en masse ved. Heldigvis er der ingen af disse ensomme stakler, der mangler penge, for så kunne det måske blive lidt vanskeligt med den positive bestråling. Nu får vi kærlighed med lille k, fornuftige, halvterapeutiske snakker over bordene og den lille William med den forsvundne afrikanske far, ja, nej nu begynder jeg snart at græde. Der er så megen hjertevarme i romanen ”De fritstillede”, at den kunne holde en mindre provinsby med energi et halvt år.

   Alt ender altså vældig godt, nyreligiøsiteten slår lige et par slag indover, Majid, den omvandrende jesusklon, rejser igen efter veludført arbejde, og Aase Schmidt kan vist ikke undgå at få mange læsere.  

                                                       Henning Prins     

 Aase Schmidt: De fritstillede. Roman. 253 s. 249, - kr. Samleren