På langs og på tværs
Forlaget Borgen er kommet med en vigtig opfølger til Benny Andersens store folkegave, ”Samlede digte”, der udkom i 1998 i mange oplag. Den hedder selvfølgelig ”Spredte digte” og er modsætning til Samlede Digte, der er på 940 sider en overkommelig sag på kun 47 sider.
Den er vigtig, fordi den i ét hug giver læseren et overblik over Benny Andersens kunstneriske udvikling. Desuden er det nogle pragtfulde digte, der viser os digterens store evne til at føle kærlighed. Kærlighed til sproget, kærlighed til kvinden og kærlighed til os alle sammen.
Det er digte, der bliver fortalt i al fortrolighed, med kig ind i et forelsket hjerte og en lynsnar sans for sprogets finurligheder, sådan som vi kender ham så godt. Det er også et tværsnit gennem forfatterskabet, hvor vi som det første møder et tilsyneladende rigtigt pjattedigt, ”Slægten”:
Min lillebror er tredve år
min far er cirka atten
min mormor står i kravlegård
men ligger ned om natten
Men selvfølgelig er det også blodig alvor, for jeg tror, at døden altid har stået bag forhænget og kigget på Benny Andersen med spørgende øjenhuler. Se blot digtet ”Døden er ikke, hvad den har været”.
Og så fortæller det også lidt om, hvor påvirket Andersen var af den nære ven Halfdan Rasmussen.
Men først og fremmest er det en hyldest til den kærlighed, der både lever med døden og byder den trods. En dejlig bog!
Henning Prins
Benny
Andersen: Spredte digte. 47 s. 179, - kr. Borgen
