Rimfrost på sjælen
|
Conan
Doyle har en lille scene, hvor Sherlock Holmes og Dr. Watson er på
togrejse gennem det smukke engelske landskab, som Watson højlydt
tilkendegiver sin begejstring for. Til det siger Holmes med dyster
stemme noget i retning af: ”Ak ja, Watson, De véd ikke, hvor megen
ondskab der går i svang i denne idyl!”
Den samtale randt mig i hu, da jeg læste Jonas Bruuns debutroman
”Drivjagt”, en kriminalgåde, der netop udspiller sig på landet i
et ikke nærmere angivet sogn, men det kunne godt være på
Lolland-Falster.
Og jeg er lidt tøvende overfor bogen, for Jonas Bruun kan
sandelig skrive, men på den anden side føler jeg, at han lige så godt
kunne skrive om noget andet og også gøre det udmærket. Og det er nok
fordi bogen sætter sig mellem to stole. På den ene side et psykologisk
portræt af en desillusioneret mand i begyndelsen af tresserne, en
præst, der har tabt sin tro, men som alligevel hænger ved sit embede,
fordi det har sine bekvemmeligheder. Der er tilløb til en interessant
analyse af den villede og erhvervede kynisme, som jeg tror, mange
danskere besidder efter at have været gennem livets mølle og set, at
alt er narreværk og at den endelige belønning er glemsel og død.
Og så er der krimigåden, der kræver både dækmanøvrer og
skjulte antydninger, men som for mig blev lidt vanskelig at tage
alvorligt, dels fordi jeg ærlig talt ikke troede på de agerende, dels
opdagede, at jeg var ligeglad med om disse personer var levende eller
døde. Fortalt i korthed så bliver en nabo, som vi straks ikke kan
lide, skudt med præstens gevær, og det var ikke så godt, så han
bliver selvfølgelig mistænkt. Og da han som ligeglad ikke-troende
står på fyrelisten hos menighedsrådet, er det heller ikke så godt.
Så bliver hans ”bedste” ven slået ihjel. Bag det hele ligger
gammelt nid og nag og ikke mindst lokale økonomiske interesser. Så
politiet har præsten på sigtekornet. For at øge dramatikken er hele
sognet bevæbnet til tænderne med jagtgeværer og der er et rigtigt
show-down i bedste westernstil. Men det fik altså ikke rigtigt noget i
kog hos mig.
Hvis Jonas Bruun for alvor ville risikere noget med sit
persongalleri, så skulle der kunne komme en spændende dansk forfatter
ud af det, der kunne skrive indtrængende psykologiske fortællinger om
os danskere m/k lige her og nu. Henning Prins Jonas
Bruun: Drivjagt. 240 s. 249,- kr. Gyldendal
|
|