SCUM 08.03.2010

 

Det er tragikomisk at se pæne, heterofile Damer, der lever i pæne, heterofile ægteskaber med pæne, heterofile mænd og velopdragne børn, der går i fine skoler og får fine karakterer og som med garanti og famile- og vennestøtte vil gøre karriere i det danske nepotist-system, udgive og berømme en stakkels sindssyg kvindes vanvittige manifest, der opfordrer til at dræbe alle mænd!

Vil Politikens Lise Garsdal, der er fuld af beundring for den dræbende kedsommelige roman "Drømmefakultetet", Sara Stridsberg fik Nordisk Pris for, gå i spidsen med at dræbe mænd? Vil hun dræbe sin egen mand med koldt blod og sine eventuelle sønner?

Se hér, hvad de damer skrev, skummende af begejstring over denne opfordring til mord: ”Politikens Lise Garsdal har bl.a. denne rubrik: ”Sara Stridsberg bevæger sig gennem sproget som en alf i kampstøvler. Hendes fiktion over en af feminismens radikale frontfigurer er mildt sagt opkvikkende læsning.” Og den er ikke alene opkvikkende, ”En ting er i hvert fald sikkert: Mens Warhol hænger trygt bag skudsikkert glas på Louisiana og sender hilsner fra en svunden tid, er Valerie Solanas vågnet fra de døde. Skøn og gal som aldrig før. Og foruroligende kampklar.” Den myrdede Warhol er ligegyldig, mener Garsdal, mens Solanas rejser sig fra de døde! Mai Misfeldt fra Berlingeren føler heller ingen tilskyndelse til at fundere over forfatterens egentlige hensigt med dette stykke agitation i digterklæder: ”Det er Stridsbergs fortjeneste, at hun formår at gøre Solanas’ historie til et stykke litteratur, der hele tiden undersøger grænserne for sig selv. Som Andy Warhol var det, er forfatteren en parasit, der suger på dette levede tragiske liv, og hun gør det med en stor kærlighed og smerte, som gennemsyrer siderne i denne vilde roman. Min eneste kritik er, den bliver for lang iblandt, men ellers kan romanen kun anbefales til den læser, der er interesseret i at se, hvad man kan med romanen af i dag.”

Kunne vi ikke få at vide, hvor mange af vor tids forkæmpere for kvindesagen, der mener at Valerie Solanas manifest SCUM repræsenterer kvindernes kamp for frigørelse? Og kunne vi ikke få at vide, hvor mange der frivilligt vil melde sig til denne kæmpemassakre på halvdelen af menneskeheden?

Og så kan politiet for øvrigt roligt anse dette for en anmeldelse af C&K Forlag for opfordring til massemord. For SCUM er ikke skønlitteratur, men et manifest, altså en regelret opfordring til at dræbe andre mennesker udelukkende på grund af deres køn. Hermed er ikke blot loven overtrådt med hensyn til opfordring til mord, den diskriminerer også groft. Faktisk gør SCUM alt det, kvinder ellers bryster sig af ikke at ville gøre.

Forklaring udbedes!  

                                                        Henning Prins  

PS: Læs også anmeldelsen af Sara Stridsbergs "Drømmefakultetet"