Syg og munter
|
|
Forfatteren
Torben Lange giver i sin nye bog ”Den sidste dans” et skræmmende
billede af det Danmark, der taler om behandlingsgaranti, men som svigter
sine syge. Men Lange er ikke en sort moralist, men en humorist, der får
os til at le, hvor vi burde græde
Jeg har lånt overskriften fra Sven Holms gode roman af samme navn, fordi den passer så godt til Torben Langes nye bog ”Den sidste dans”. Sproget er stramt og klart, vi kommer deruda’ og gang på gang må man både forfærdes og grine ad vilkårene for et menneske, der er ramt af kræft i dagens Danmark.
Lige meget hvem eller hvad man henvender sig til, mangler der medfølelse og empati, hvad enten det er overarbejdede overlæger, der kun har kynismen tilbage, eller det er patientforeninger som ”Kræftens bekæmpelse”, der i realiteten ikke kan gøre andet for de forurettede og bedragne patienter end at give dem et klap på skulderen.
”Det er godt, at du
midt i din fortvivlelse over at have fået kræft har overskud til at
gøre os opmærksom på de kritisable forhold.”
”Jamen …”
”I Kræftens
Bekæmpelse vil vi bruge dine erfaringer, når vi taler med sygehusene”
”Hvad så med
al den ventetid?” spurgte jeg forsigtigt.
”Jeg forstår til fulde din bekymring. Heldigvis
er det sådan, at du er omfattet af behandlingsgarantien for livstruende
sygdomme.”
Såvidt Kræftens bekæmpelse, der tilsyneladende befinder sig langt fra virkeligheden, hvor patienter dør i ventetiden.
Men Torben Lange er ukuelig og gennemgår med et utroligt humør og en enestående sejhed alle de lidelser, en kræftpatient må igennem. Og denne sejhed og den teflonbehandlede humor giver os alle håb. Desuden har Lange et stærkt blik for andre mennesker og man mindes salig Finn Søeborg, når man præsenteres for bogens galleri af sjove og sære personligheder.
Bogen er et must for alle, både syge og raske, fordi den giver os håb og optimisme. Og en masse gode grin.
Henning Prins
Torben Lange: Den sidste dans. 192 s. Forlag: Sohn. 199,- kr.
