Så spændende og
vidtspændende kan det gøres! Det er lykkedes for forfatteren Niels
Brunse at skrive en roman, der har det hele, science fiction, historie,
politik og filosofi.
Hovedpersonen, John Vivilt fra København, finder
pludselig sig selv plaskende rundt i Nordsøen midt i det 16.
århundrede, hvor han bliver samlet op af nogle behjertede engelske
fiskere, der er noget paffe over at fiske sådan en ”havmand” op.
Det går hurtigt op for John, at det måske ikke vil være så smart,
hvis han fortæller sandheden om sig selv, nemlig at han kommer fra
år 2005. Tiden er ikke til den slags, England er ved at gå i tusind
stykker, sekt kæmper mod sekt og parlamentet kæmper mod kongemagten,
krige raser overalt og intrigerne smyger sig tykt om magtmænd og
prælater. For det er en tid, der tager troen alvorligt, katolikker og
protestanter står op mod hinanden, og skriftens ord bliver tolket i
mange retninger, også i sværmeriske frihedsbevægelser. Og at dukke op
som en mand fra fremtiden ville skabe ren panik og være livsfarligt.
Så John må skynde sig at finde på en plausibel historie om at han er
fra Norge og faldet overbord fra sit skib.
Hvordan er det nu gået til? John var på vej til
England i sin sejlbåd, da havet pludselig står lodret og en
mangefarvet spalte viser sig. Da han når prismets røde skala, dukker
han nøgen op i et nyt århundrede. Ja, det bør ikke røbes her, men
han er offer for et eksperiment, der er løbet ud af kontrol. Og han er
ikke den eneste tidsrejsende, viser det sig. Og så ikke mere om det,
andet end at det er forrygende spændende.
Brunse elsker sine englændere, ikke mindst
forfatterne, hvor Dickens smutter forbi i første kapitel og vi mindes
fiskerfamilien fra David Copperfield. Bag det hele aner vi måske også
H.G. Wells og hans ”Tidsmaskinen” fra 1895. Og begyndte idéen om at
rejse i tiden mon ikke i 1881 med brødrene Lumiére og deres levende
billeder, der jo også kunne køres baglæns! Og så må vi ikke glemme,
at Niels Brunse er én af vore store Shakespeareoversættere!
Vi kommer til at møde mange personer fra denne
meget vigtige epoke i engelsk og europæisk historie, hvor fremtidens
uovertrufne imperiemagt England er ved at blive skabt under den
jernhårde protestantiske rigsforstander Oliver Cromwells styre. Også
digteren og præsten Milton, der var en aktiv forkæmper for
parlamentet, møder vi. Faktisk tager Brunse den gamle diskussion om
personlighedens rolle i historien op til fornyet debat.
Det bedste er, at det lykkes for Brunse at gøre denne
tid levende for os uden at lave et stort, uoverskueligt persongalleri.
Med få, men præcist tegnede karakterer ser vi aktørerne fra den tid
og forstår deres motiver. Og vi oplever også, hvordan den moderne
mand John Vivilt langsomt vokser ind i 16. hundrede tallet. Det er
svært ikke at drage indlysende paralleller mellem de to tidsaldre.
Et bevægende og vellykket indslag er Johns forelskelse i den smukke Laetitia, der føder hans barn. Jeg kunne godt tænke mig, at romanen var mindst dobbelt så lang. Mon ikke der er en chance for en opfølger? Slutningen lægger stærkt op til det.
Henning Prins
Niels
Brunse: Havmanden. Roman. 341 s. 299,- kr. Forlaget Per Kofod
